
Velkommen til SifBeth
Hos SifBeth handler det hele om smukke kager, gode råvarer og kurser i kagepyntning. Står du og mangler en bryllupskage, en dåbskage eller bare en 5-etagers kage til eftermiddagskaffen hos svigermor, så kan du bestille den her. Du kan også booke plads på et af mine kagekurser, og lære at pynte kagerne selv.
Hos SifBeth er det håndværket, der kommer i første række. Både når kagerne bages, men også når de pyntes. Jeg har specialiseret mig i den berømte Lambeth stil, der var meget populær i det viktorianske England. Resultatet er en kage, der mest af alt minder om fornemt porcelæn, eller måske et møbel fra rokokotiden. Lambeth stilen er næsten forsvundet i disse moderne effektivitetstider, og derfor er jeg ekstra glad for at være med til at holde den gamle kunst i live.
|
|